Udtalelser - d'Sveistrup

Udtalelser

Mit højeste ønske er at hjælpe dig med at skabe trivsel for dig selv og dine børn, hvad enten du er forælder eller professionel!

Men min indsats er kun noget værd, hvis du – og mine andre kunder – oplever jer hjulpet ift. konkrete udfordringer. Hvis I kan sætte konkrete ord på konkrete forandringer.

Derfor spørger jeg løbende mine kunder om, hvilken forskel deres samarbejde med mig, har gjort for dem.

Nedenfor kan du læse nogle af de svar, jeg har fået.

Svar som jeg er SÅ taknemlig for.

Fordi de hjælper mig i mit arbejde

  • med hele tiden at blive endnu skarpere på at tilbyde den hjælp, der giver mening ift. at skabe trivsel i hverdagen med børn.
  • med at vise dig helt konkret, hvilken forskel jeg kan gøre i din hverdag.

SÅDAN SIGER MINE KUNDER

1:1 supervision

“Jeg stod med en konkret ledelsesudfordring og fik med Dorte som proceskonsulent den rette hjælp til aktiv handling efter endt sparring. Dorte er meget lyttende og samtidig skarp og hurtig tænkende, så hun tidligt i sparringen får stillet mig det ” rigtig tilpas forstyrrende spørgsmål” 

Hun går systematisk til værks og får via de skrevne plancher i processen skabt overblik for mig i forhold til problemet. Det var rigtig godt efterfølgende at modtage de skrevne plancher i renskrevet form, så jeg selv kunne efterreflektere. 

Det var en meget behagelig form for sparring og den skabte den nødvendige afklaring for mig.”


Inge-Marie Kjær

Teamleder, Aalborg Kommune

“Oplevelsen af ikke at være i stand til at kunne kommunikere mine forventninger til arbejdsopgaver og frustrationen over ikke at kunne se vejen frem, gjorde at Dorte kom på banen.

Når jeg sidder sammen med Dorte, oplever jeg altid, at hun er nærværende og engageret. Det skaber et rum, hvor vi kan flytte fokus fra udfordringen til løsning.

Dortes råd og vejledning har skabt mulighed for den forandring, jeg ønsker.”


Ditte Nielsen

Pædagogisk leder i Børnenes Akademi, Strubjerg

Projekter/forløb

Kompetenceudviklingsprojekt om forældresamarbejde i Børnehaven Tumlehøj, Suldrup

Jeg indledte samarbejdet, fordi jeg havde behov for en udefra til at komme med oplæg om nyeste forskning og se tingene fra en anden vinkel end min, som jo er en del af Tumlehøj og den øvrige personalegruppes. Det gjorde du godt.

Tanken om, at ”Pyh det er jo en del penge, fik mig til at overveje: Kan jeg gøre det selv?

Nej i dette tilfælde ville der vist ikke komme nye perspektiver ind i refleksionerne omkring vores forældresamarbejde.

Jeg valgte d’Sveistrup, fordi vi kender hinanden, og jeg ved, du er seriøst arbejdende og et venligt menneske. Dine foldere fortæller mig også, at du kan noget.

Den største forandring, som projektet har givet/igangsat hos os, er, at vi har fået helt styr på, hvilket syn vi har på forældre, og hvilket syn vi gerne vil ha, de har på os. Det betyder et andet grundlag for at snakke til og om forældrene.

Det bedste ved forløbet er, at der har været plads til forskelligheder i gruppeforløbene. De har fået meget forskelligt ud af det og alligevel nogle fælles overordnede briller – samme sprog.

Jeg var ikke klar over, at så forholdsvis få havde ord for, hvordan vores forældresamarbejde var. Det har været godt at få alting revurderet og sat ind i en ny ramme, hvor udgangspunktet har været nyeste forskning og vores værdier.”


Lene Laursen
Daginstitutionsleder i Børnehaven Tumlehøj, Suldrup

Udviklingsforløb vedr. personalesamarbejde i DUSSEN på Tylstrup skole

”Jeg bestilte Dortes hjælp, fordi der var problemer med samarbejdet mellem kollegaer. Der var forsøgt at løse problemet, men der manglede afklaring. Derfor valgte vi at få hjælp til at lave en ny teamkontraktering.

Forud for dagen var jeg spændt på om alle ville forpligte sig på de nye aftaler. Da vi før havde samarbejdet med Dorte, i forbindelse med flere projekter i landsbyordningen, tænkte jeg at vi kunne trække på tidligere gode erfaringer.

Efter forløbet øver vi stadig, men der er en synlig større arbejdsglæde.

Jeg oplever Dorte som velforberedt og god til at opfatte hvad der skal til. Og så har hun løsninger som er umiddelbart anvendelige.

Vi har nu en klar aftale om hvordan vi samarbejder, og har aftaler som understøtter dette.

Det helt store fordel for mig ved Dortes hjælp, er at hun overtager alle processer undervejs, således at jeg bliver frigjort til at deltage i forløbet.”


Signe Agerbæk Elgaard
DUS fællesleder Tylstrup skole

 

UDTALELSER FRA WORKSHOPS OG FOREDRAG

  • Godt at få forældrenes synsvinkel med; godt med tid til refleksion og samtale
  • Spændende, en øjneåbner
  • Spændende at høre de andres oplevelser; blev bekræftet i mange af de ting, jeg allerede gør
  • Alt var super godt; fik sat ord på handling; det jeg gør, er OK
  • Flot, samlet foredrag samt inddragelse af os alle; at se emnet fra forældresiden
  • Fint foredrag; højaktuelt for dagplejen, der pt arbejder på at blive bedre til forældresamarbejdet
  • Spændende, nytænkning, dejligt med gruppearbejde (Annette Løgstrup)
  • Jeg vil have den i baghovedet ved næste kollegiale ”samtale”, det bedste var hvordan man får afklaret hvilket behov kollegaen har (Lisbet Vandborg)
  • Spændende, godt med gruppearbejde – høre de andres perspektiver (Karina Ager)
  • Inspirerende, nytænkning (Lene Emborg Knudsen)
  • Spændende, supergode råd, god sparring til os, tiden løb afsted (Anne Rasmussen)
  • Vildt spændende og mega god læring, godt med sparring i grupper (Dorte Christensen)
  • En spændende aften med gode arbejdsredskaber (Anne Rasmussen)
  • Inspirerende, lærerigt, tankevækkende (Anette Andersen, Farsø)
  • Hyggeligt, snakke sammen i grupperne, inspirerende, ville gerne have haft mere tid (Lilli Rosengreen)
  • Inspirerende, hyggeligt, lærerigt, gerne mere tid (Charlotte Skov Sander, Farsø)
  • God aften med sparring (Joan Johansen)
  • God info; fandt ud af at jeg har gjort det rigtige ift et barn; rigtigt godt foredrag
  • Godt indblik i hvad man kan gøre; at få snakket med kollegerne derhjemme; godt at have en politik om det; noget som alle, der har med børn at gøre, bør høre (Jytte Bom Mikkelsen)
  • Gode retningslinjer; de ting var så fine; manglede ingenting
  • Meget viden og spørgsmål til min chef og vores institution; jeg synes, de kort vi brugte i gruppearbejdet er gode; det var et godt arrangement, og jeg vil foreslå det til at du ku deltage til et af vores møder (A. Lassen)
  • Inspiration til pædagogisk dag (Stella M Jensen)
  • Spændende emne, som man ikke ved så meget om; fint arrangement (Pia K Pedersen)
  • Viden om forskellen på børns og voksnes seksualitet (Betina Haug)
  • Opmærksomhed på hvordan vi voksne sætter ord på følelser
  • God viden om seksualitet for 3-6 årige

“1000 tak for sidst, det var dejligt at være med. Jeg synes, jeg kom hjem med nye ting, der skal prøves af og ting, jeg vil lave om på i forhold til det, I sagde. Bl.a. det med mellemstationene, ikke sige sundt/usundt og så især det med ”lort i bukserne” (kan være udtryk for ”lort i livet”). I hvert fald mine varmeste anbefalinger. I er et godt team, I to.”

Dorte Andersson, Aars


“Super inspirerende foredrag. Jeg fik mange gode tips med hjem, som jeg helt sikkert vi bruge i forskellige sammenhænge 🙂. Vil klart anbefale foredraget til andre, Helle og Dorte er begge super dygtige”

Judith Jensen, Aars


“Tak for et super oplæg. I supplerede hinanden rigtig godt. Et oplæg som gav rigtig mange guldkorn med hjem, uanset om man er fagpersonale, forældre eller bedsteforældre. Hvor er det fantastisk at blive prikket til på den gode måde 🙂

Anne-Grethe Nørmølle

“Vi bestilte Dorte, da vi havde god erfaring med hendes måde at facilitere en dag med pædagogisk etik. Vi vidste, at Dorte har en stor viden og erfaring med at formidle emnet, hvilket var spændende for eleverne og ikke mindst mig som underviser, da jeg trods stor viden om etik, ikke har haft erfaring med at formidle det til en yngre målgruppe.

Dagen har givet eleverne et sprog for etik, der kan hjælpe dem i den fremtidige undervisning, og forhåbentlig også senere i (uddannelses)livet. Og så har det givet mig flere perspektiver på arbejdet og formidlingen af pædagogisk etik.

Det aller bedste var ’at vi samarbejdede’ – og udviklede det sammen. Det var spændende at have en undervisningsdag med en anden fagfælle. Vi supplerede hinanden på en spændende måde.

Det har givet mig en større interesse i at samarbejde om undervisning. Når flere fagfæller beskæftiger sig om det samme, kommer der ofte noget spændende frem.”

Birgitte Villadsen
Faglærer, Erhvervsskolerne i Aars