Hjemmearbejde, små børn og Coronabekymring?

Er du sendt hjem til hjemmearbejde og samtidig far eller mor til et barn/børn, som OGSÅ er hjemsendt fra deres dagtilbud pga. Coronavirussen?

Så har du garanteret nok om ørerne – og måske synes du, at du er på en umulig opgave, når du både skal passe dit arbejde og tage dig af dit barn.

Det er fuldt forståeligt – og mon ikke din arbejdsgiver godt ved, at du gør dit allerbedste efter omstændighederne?

Hjemmearbejde og hjemmebørn

Jeg har tænkt lidt over nogle råd og tips til, hvordan du kan få enderne til at nå lidt bedre sammen omkring dit  hjemmearbejde og dine hjemmebørn.

– og samtidig måske endda få en positiv oplevelse ud af den uventede tid sammen med dit barn/ dine børn, og du får 2 af dem i dette indlæg:

Inspiration fra nye kolleger

De 2 tips er affødt af, at jeg i sidste uge påbegyndte en opgave på en skole, hvor jeg i perioden fungerer som en del af personalegruppen – og som nyansat vidste jeg selvfølgelig INTET om noget som helst.

Jeg nævner i flæng:

• hvor er kaffekopperne?
• hvordan printer jeg?
• hvordan registrerer jeg mine arbejdstimer, så jeg får min løn?– og i den forbindelse:
• hvor finder jeg lønkontoret?
• Hvordan lukke og slukker jeg forsvarligt, hvis jeg er den sidste, der forlader lærerværelset?

OK, du har nok fanget pointen:

Jeg måtte forstyrre mine nye, midlertidige kolleger adskillige gange.

Og ved du hvad? De svarede beredvilligt og omhyggeligt hver eneste gang!

Og det gjorde de selvfølgelig, fordi de er meget venlige og imødekommende mennesker… men måske også fordi de vidste, at jo mere de gjorde sig umage med at give mig et udtømmende svar, jo bedre kunne jeg bruge det, og jo hurtigere blev jeg ”selvkørende”

… På det spørgsmål…. For en halv time senere dukkede der måske et nyt op. 😉

Jeg har 2 pointer med at indvi dig i dette.

POINTE NR 1: hvor effektiv er du på jobbet?

Når du er på din arbejdsplads, er du måske slet ikke HELT så effektiv, som du selv tror 🤔

• Du hjælper kolleger (nye/gamle) med deres udfordringer
• Du bliver distraheret af en besked på intra
• Du kommer i tanker om, at du skal huske at ringe til dit barns klasselærer
• Din chef vil give dig noget info
• osv., osv.

Hvor end vi arbejder, fordyber vi os oftest i intervaller efterfulgt af pauser, hvor vi flytter opmærksomheden til andre ting, har brug for at flytte på os selv, åbne et vindue, …

Det sker fx for mig LIGE NU, hvor jeg kommer til at tænke på, hvad min 2. pointe nu var?

Det kan jeg overhovedet ikke komme i tanker om, så hvad gør jeg? 😅

• Jeg rejser mig op
• går en tur rundt om huset og trækker lidt frisk luft,
• hælder en frisk kop kaffe op
• og sætter mig ned igen

– i håb om, at pointe nr. 2 materialiserer sig for mig, imens jeg læser det allerede skrevne igennem og nipper til min kaffe

POINTE NR. 2: dit barn er en fantastisk “øksesliber”

Så er jeg tilbage på pinden efter 7 minutters pause.

Og nej, jeg tror faktisk ikke, at min oprindelige 2. pointe lod sig lokke frem😅

men så kommer der en anden 😊

Hvis du har læst andre af mine indlæg her på bloggen eller på Facebook, så ved du, at jeg af og til beskæftiget mig med behovet for at standse op og ”slibe øksen” eller ”pudse vinduerne”, når man arbejder med en opgave – stor eller lille.

– At for at yde en god indsats, så skal vi holde pauser i arbejdet, hvor vi skaber afstand og nye input – som så efterfølgende kan berige det videre arbejde.

Det kan være nye input direkte ift en bestemt opgave

Eller det kan være input om “noget helt andet”

Og det sidste er faktisk det, som vores hjerne på det ubevidste plan prøver at hjælpe os med, når vi føler trang til at tage et glas vand, spise et æble, tjekke Facebook, snakke med kollegaen – eller hvad det nu er.

Og nu kommer jeg til det:

Lad i disse dage dit barn være din adspredelse/pause – som alt efter alder med kortere eller længere intervaller hjælper dig med at stoppe op og slibe øksen.

Og som du – igen efter alder – kan aftale intervallerne med:

1. Giv dit barn klare retningslinjer for, hvornår du er tilgængelig og hvornår ikke
2. Hjælp barnet i gang med en aktivitet.
3. Sæt æggeuret til et tidsrum (alt efter alder igen, igen) og aftal, at når uret ringer, så skal vi gøre noget sammen:

Lav noget sjovt

• Spille et spil kort, bygge et legohus, lægge dej til boller, sætte en kage i ovnen, hygge med et glas drikkelse og en bolle/gulerod/lidt opskåret frugt, lege gemmeleg/fangeleg, …. Hvad dit barn nu synes er sjovt.

Lav noget nyttigt

• Eller udnyt den uvante tid sammen til at inddrage barnet i praktiske opgaver: vasketøj, opvask, blomstervanding, tørre støv af.
  Små børn synes ofte, at det er hyggeligt at løse opgaver sammen med mor eller far.
  Og selv om de ikke gør, så får de alligevel oplevelsen af at bidrage til familiens trivsel.Sidegevinsten kan så også blive, at I får klaret nogle af de opgaver, som du måske ellers udfører efter normal arbejdstid – og dermed får frigivet en time eller to efter puttetid, hvor du kan fordybe dig en arbejdsopgave

Vær til stede i det

• Vær fuldt og helt til stede i disse pauser, så dit barn mærker, at du er der, og så du får en reel pause fra det, som du arbejder med.Når dit barn mærker din fulde tilstedeværelse, kan det meget bedre stille sig ved at lave noget selv imellem samværsperioderne.

Og lur mig: måske bliver du overrasket over, hvor meget du rent faktisk kan få fra hånden på denne måde.

Men hov!

Der dukkede min glemte 2. pointe op bag om ryggen på mig:

At dit barn – ligesom en ny kollega – med langt større sandsynlighed bliver ”selvkørende” et stykke tid, hvis det får din fulde og omhyggelige opmærksomhed til at ”komme videre”

Ha den bedste dag med hinanden: og husk: det er ok at kramme sine egne børn!

De allerbedste hilsner fra Dorte (på hjemmearbejde uden børn 😊)