Pige og dreng, der holder om hinanden

Selv har jeg været i tvivl mange gange.

Og forleden fik jeg en mail fra Janne: det var også sket for hende. Hun var SÅ MEGET i tvivl!

Janne er ikke den første mor, som kontakter mig om en situation, hvor hun er blevet usikker, bange, vred eller kommer i tvivl om, hvad hun skal gøre for at passe bedst muligt på sit barn.

Og jeg giver altid gerne en halv times sparring, hvor vi afklarer hvad, der i spil, og hvad det 1. skridt kan være.

 

 

Janne skrev til mig, at hun var bekymret

Så Janne skrev til mig om en oplevelse, som bekymrede hende.

Og her er hendes fortælling (som jeg har fået lov til at skrive om i anonym form).

 

 

Besøg af datterens bedste ven

Jannes 4-årige datter, Sofie og naboens jævnaldrende dreng, Nikolaj legede på datterens værelse som så ofte før.

Janne kunne høre igennem døren, at de hviskede og grinede, og hun gik og nød, at de to kommer så godt ud af det med hinanden.

Skønt med en god legekammerat på samme gade!

PÅ et tidspunkt ville Janne spørge de to børn, om de var sultne, så hun bankede let på døren, inden hun lukkede den op og stak hovedet ind.

 

 

De to unger havde ikke en trævl på kroppen

Og der sad de to børn på gulvet uden en trævl på kroppen –  med armene om hinanden, røde kinder og skinnende øjne –  og kikkede lidt forskrækket og skyldbetyngede på hende.

Det, Janne på et splitsekund valgte at gøre, var at sige til de to, at nu skulle de se at få tøjet på igen og komme ud til hende i køkkenet. Så kunne de lige få et glas saft, inden Nikolaj skulle hjem – Janne og Sofie skulle på indkøb.

De to børn kikkede lidt usikkert på først Janne og så hinanden, og gik så i gang med at tage tøj på – i stilhed.

Også saften blev indtaget i stilhed, og hurtigt var Nikolaj smuttet hjem.

Janne og Sofie kørte på indkøb, og der blev ikke talt mere om episoden.

 

Og nu var Janne i den grad i tvivl:

Havde hun grebet det helt forkert an?

Det var jo tydeligt, at Sofie og Nikolaj var blevet utilpasse af hendes reaktion!

 

 

Spørgsmålene drønede rundt i Jannes hoved

Jeg ringede Janne op, og vi fik en snak om alle hendes spørgsmål og tvivl:

  • Hvad havde de to børn egentlig haft gang i?
  • Havde de/en af dem set eller oplevet noget et sted ?
  • Kunne Nikolaj ha overskredet Sofies grænser? Men hun havde ikke virket bange eller ked af det i samspillet med ham
  • Skulle hun ha udspurgt de to børn?
  • Skulle hun ha irettesat dem?
  • Skulle hun ha sagt noget – et eller andet …?
  • Skulle hun ha kontaktet Nikolajs forældre?
  • Skulle hun forbyde, at de to leger sammen igen?
  • Var hendes datter i fare for overgreb fra drengen?

Som sagt: Janne var i dyb vildrede og bekymret.

Som hun sagde:

  • Nikolaj er en sød dreng, det ved jeg!
  • Og hans forældre er gode forældre og gode naboer, som vi ofte drikker kaffe eller en øl med. Og jeg løber nogle gange sammen med Nikolajs mor i weekenden.
  • Jeg kan slet ikke forestille mig, at der foregår noget forkert derovre! Men han må jo ha det et sted fra?

 

Sparring til Janne

Opmærksomhedspunkter

Det, jeg hæftede mig ved i første omgang og spurgte lidt mere ind til, var det der med, at:

  • børnene havde hvisket og grinet sammen – inde bag døren.
  • de havde siddet sammen på gulvet uden tøj på, og havde holdt om hinanden, da Janne stak hovedet ind.
  • hverken Sofie eller Nikolaj havde skyndt sig hen til hende for at få beskyttelse. Tvært imod havde de virket ”sammensvorne” og skyldbetyngede – sammen.

Og jeg sagde til Janne, at hun efter min bedste overbevisning ikke har grund til bekymring.

 

Vi talte om

  • At det er en del af børnenes naturlige udvikling at være nysgerrige og eksperimenterende på egen og andres krop og de følelser og fornemmelser, der kan opstå i kroppen ved berøring.
  • I stil med suset i maven, når man gynger højt, suser ned af rutchebanen eller når nogen kilder en
  • Og i stil med den nydelse, som barnet kan føle, når far eller mor fx stryger det over kinden eller klør på ryggen
  • At følelserne er seksuelle, men det ved barnet ikke.
  • At det handler om barnets egne kropslige fornemmelser og velbehag – som barnet naturligt søger, fordi det er … dejligt
  • Og at netop ved at undersøge og eksperimentere kan børnene lære deres egen krop at kende og identificere og afprøve egne grænser – som de første spæde skridt hen imod en sund voksenseksualitet med selvværd og -tillid.

Jævnbyrdig leg

Det, som Janne fortalte om børnenes leg, viste tydeligt, at den var gensidig og jævnbyrdig.

Der var ingen tegn på, at den ene havde tvunget eller presset den anden, eller på at en af børnene var utilpas eller utryg ved legen.

At de begge virkede lidt flove, da Janne så dem, kunne nemt hænge sammen med, at børn i en tidlig alder får en ret sikker fornemmelse af, at den slags lege er ”private” og skal leges diskret – i hvert fald i forhold til de voksne

– Også selv om de ikke har begreber, ord eller forståelse for det seksuelle islæt.

 

 

Jannes overvejelser og beslutning

Janne havde aldrig tænkt på det på den måde.

Hendes umiddelbare mening var nok, at børn og seksualitet er noget, som absolut ikke hænger sammen.

Så hun var  glad og lettet over, at der ikke så ud til at ha været nogen fare på færde.

 

Janne besluttede at fortælle Nikolajs forældre om episoden

de måske kan være bedre forberedt, hvis de oplever noget lignende med de to børn

  • så de to forældrepar kender hinandens holdning til emnet
  • og så de sammen kan aftale, hvilken adfærd der er ok/ikke ok, når de to børn leger sammen.

For det kunne ha været fint at sætte nogle neutrale ord på legen overfor børnene – uden forskrækkelse og usikkerhed.

Så børnene oplevede, at de ikke havde gjort noget forkert.

Med sin usikre tavshed, var Janne måske imod sin vilje kommet til at signalere misbilligelse – også ved at sende Nikolaj hjem umiddelbart efter.

 

Hvad med dig?

Dig, der er pædagogisk medarbejder

Kan du  genkende Jannes usikkerhed og tvivl?

  • hos dig selv i samspillet med børn og forældre?
  • Internt blandt dig og dine kolleger?
  • Eller hos forældrene?

Tvivl som et grundvilkår i arbejdet

Det er i hvert fald ikke usædvanligt, at vi som voksne kommer i tvivl om, hvordan vi håndterer den slags lege.

Også selv om vi har en professionel viden om børns sunde udvikling.

For det er jo et område, som er mineret med tabuer, forskrækkelse og ubevidste normer om, hvad sund og usund seksualitet er – skabt og farvet af diverse sager om overgreb på og blandt børn.

 

Viden, dialog og fælles stillingtagen

Generel viden om børns seksualitet, italesættelse og  bevidst stillingtagen – som forældre, eller som professionel – fjerner nok aldrig helt al usikkerhed og tvivl.

Men det er vejen til at håndtere denne usikkerhed : på forkant, i situationen – og i en efterfølgende refleksion.

Sådan at vi ikke – som Janne –  kommer til at reagere på noget ubevidst i situationen og derved sender signaler til børnene, som er i modstrid med ønsket om at støtte dem i at kende og respektere egen og andres krop og grænser.

 

Eller dig, der er mor og far

Hvis du læser dette indlæg som mor eller far, så kunne du måske tænke dig et par idéer til at håndtere dit barns nysgerrighed på sin egen, legekammeratens eller din krop og dens funktion og fornemmelser.

 

Bøger om emnet til de små

Hvis du ikke lige ved, hvordan du kan snakke med dit lille barn om kønsforskelle, forplantning, sex, er et tip at gå på biblioteket og finde de korte og enkle bøger om emnet – målrettet de mindre børn.

  • Det kunne være Janne Heigaards: Det Kilder
  • eller Lars Daneskovs: Mor har en baby inde i maven.
  • Også Gunilla Woldes Totte, Lotte, Malene bøger beskæftiger sig med fx kønsforskelle og det at få en lillebror/-søster – henvendt til de små.

 

 2 grundlæggende tips til, hvordan du svarer på dit barns spørgsmål

  1.  Hold det helt konkret, og svar kun på det, som barnet spørger om.
    Som regel spørger børn om lige nøjagtigt det, som de kan rumme.
    Så hvis dit barn spørger: hvad lavede du og far/mor, da jeg kom ind til jer i morges, så tænk ikke, at nu må jeg hellere tage den “fra Adam og Eva”.Svar på, hvad I lavede – a la: vi hyggede os, vi holdt om hinanden, vi hvilede os/sov eller vi kyssede.
    Sandsynligvis er det langt tilstrækkeligt, og hvis ikke, skal dit barn nok spørge igen 🙂
  2. Det er helt ok at udsætte svaret.
    Hvis du bliver genert eller tænker, at svaret er for kompliceret til barnets alder, kan du sagtens sige: Det taler vi om, når du bliver lidt ældre – eller: Det er lidt svært at forklare, det kommer du til at forstå, når du selv bliver voksen.

 

Barnets seksualitet er en lige så naturlig og grundlæggende del af barnet som dets sprog, motorik og intellekt.

Og vi ville ikke finde på ikke at hjælpe barnet med at lære at cykle eller læse 🙂

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *