god voksen i samspil med barn

Gode voksne for børn: det sker i relationen

Nu og da holder jeg oplæg for forældre og medarbejdere i dagtilbud med titlen ”Gode voksne for børn – Relationer og ansvar”.

Hvad skal vi som voksne være opmærksomme på i de forskellige relationer, når vi ønsker at støtte børnene i deres trivsel og udvikling – her og nu og på sigt?

 

3 relationstyper

I oplægget skitserer jeg bl.a. 3 forskellige relationstyper, som kan være i spil på kryds og tværs.

Du får de tre typer her, og jeg beskriver dem først med udgangspunkt i relationerne børnene imellem.

Det gør jeg for at understrege betydningen af, at vi som børnenes voksne ikke kun er opmærksomme på de relationer, som vi selv er en del af.

Det er også vigtigt at være opmærksomme på og støtte børnenes indbyrdes relationer og samspil, når vi gerne vil være gode voksne for dem.

 

Symmetriske relationer

I den symmetriske relation ligner de involverede hinanden.

Det kan fx være relationen mellem to jævnaldrende veninder. De elsker begge at lege i dukkekrogen og at gynge på legepladsen.

Eller måske er det ligesom relationen mellem min egen dreng og naboens: i et par år af deres barndom var de helt enige om, at de hadede piger 😉

I kraft af det fælles perspektiv er denne relationstype utvetydig og tryg for de implicerede.

Men det fælles perspektiv bevirker også, at den symmetriske relation sandsynligvis ikke er specielt udviklende for deltagerne.

I en symmetrisk relation kommer vi nemt til at bekræfte hinanden, og der er ingen grund til at udvide horisonten.

Ansvaret for relationen og samspillet er her fælles for deltagerne.

 

Asymmetriske relationer

I den asymmetriske reation er de involverede ikke ligestillede.

Lad os fx se på relationen mellem 9-årige Mia og 5-årige Laura:

Her vil det typisk være Mia, der sætter dagsordenen.
Det gør hun, fordi hun er ældre end Laura, og dermed har større (livs-) erfaring og sandsynligvis også højere status i fællesskabet.
 

I den asymmetriske relation er det altid op til den stærkeste deltager, om relationen er god for begge deltagere.

I eksemplet med Mia og Laura kan vi dog ikke forvente, at Mia har det nødvendige overblik og udviklingstrin til på egen hånd at administrere dette ansvar.

Hun har brug for støtte og guidning fra voksne for at lære dette.

 

Komplementære relationer

Den komplementære relation kan opstå, når parterne er åbne overfor hinandens – forskelligartede – bidrag.

Denne åbenhed giver plads til, at de involverede personer supplerer – eller komplementerer – hinanden med deres forskellighed. Dermed beriges relationen.

Fx er Kathrine og Jesper venner. De komplementerer hinanden på køn: dreng/pige.
De komplementerer også hinanden på interesser: Jesper dyrker westernridning på sin hest og er vild med Simon Kær. Kathrine er vild med fantasy og synger med på alle Justin Biebers sange.
 

De to har måske været venner fra helt små. Måske bor de på samme vej, eller har mødt hinanden af andre årsager, som ikke handler om et umiddelbart interessefællesskab.

I en komplementær relation er deltagerne ligeværdige – også når de ikke er ligestillede.

Denne relation kan være udfordrende, og forskelligheden mellem deltagerne kan give stof til konflikt og diskussion.

Men den leverer også stof til horisontudvidelse for dem begge. Ansvaret herfor kan ligge hos begge – eller den stærkeste – alt efter om relationen er ligestillet eller ej.

 

Gode voksne for børn: relationer på kryds og tværs

Nu forlader vi børnenes indbyrdes relationer og retter blikket mod “relationstrekanten”: barn – forældre – pædagogisk medarbejder.

Her kan de tre relationstyper være i spil på flere måder.

 

Relationen mellem børn og voksne

Relationen mellem barnet og dets voksne er – hvad enten vi ser på forældre eller medarbejdere – asymmetrisk, og ansvaret for kvaliteten ligger altid hos den voksne.

Hvis du som voksen er opmærksom på dette ansvar, kan du gøre relationen komplementær ved at møde barnet som en person med ret til at blive set og hørt.

Ved at anerkende, at barnets perspektiv og input bidrager værdifuldt til relationen, kan du som voksen gøre relationen ligeværdig – selv om den ikke er ligestillet.

 

I eksemplet ”Mia – Laura – voksen” fik vi konstateret, at Mia er den stærke i samspillet med den yngre Laura.

Men i samspillet med den voksne ændres Mias rolle og position.

Mia er den svage i den asymmetriske relation mellem hende og den voksne, som skal guide hende.

Ansvaret for den relation ligger helt klart på den voksne, og alt efter hvordan den voksne møder Mia, kan deres indbyrdes relation blive ligeværdig eller uligeværdig.

 

Relationer mellem de pædagogiske kolleger

Ser vi på relationerne indbyrdes blandt medarbejderne, er der mulighed for alle tre relationstyper.

Et eksempel på den symmetriske relation kan være pædagogkollegerne, som er HELT enige om redskaberne til opdragelse og om, hvilke oplevelser børnene skal have.

Som tidligere nævnt er denne relationstype tryg.

Men hvis vi ønsker at give børnene så forskelligartede udfoldelsesmuligheder som muligt, er den komplementære relation mellem de nære voksne at foretrække.

At pædagogen Jens er til hammer, mekanik, højtlæsning, mens hans kollega Ella er til bål, natur, orienteringsløb, bevirker, at de tilsammen kan byde ind i børnenes hverdag med en større palet af aktiviteter.

Derudover kan de to medarbejdere hver især udvikle egne kompetencer ved at lade sig inspirere og lære af hinanden.

 

Relationen mellem forældre og pædagogiske medarbejdere

I relationen mellem medarbejdere og forældre kan de to parter i aller højeste grad bidrage med noget forskelligt. Og det er vigtigt at have fokus på dette!

Forældre og personale har viden, oplevelser og erfaringer fra hver deres del af barnets verden.
Hvis de to parter bestræber sig på at møde hinandens perspektiv med nysgerrighed, anerkendelse og værdsættelse, bliver relationen komplementær – og ligeværdig.

Herved får de to parter mulighed for at forstå og møde barnet i lyset af hele dets verden – også den verdensdel, som man ikke selv har adgang til.

HVIS VI SOM FORÆLDRE OG MEDARBEJDERE ØNSKER OG ARBEJDER BEVIDST MED AT SKABE DENNE RELATION IMELLEM OS, GIVER VI SAMTIDIG OS SELV OG HINANDEN DE BEDSTE BETINGELSER OG REDSKABER TIL AT VÆRE RIGTIG GODE VOKSNE FOR VORES FÆLLES BØRN!

 

Jeg håber, at du har fået lidt inspiration til at være en god voksen for børnene i dit liv!

 

De allerbedste hilsner fra Dorte

 

PS: Kunne I godt bruge et lignende oplæg i jeres institution?

Find en beskrivelse her

Kontakt mig her

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *