MENS VI VENTER: 3

3. og sidste fortælling – om 3 børn i 3 aldre og julegaver

Jul:  spænding, forventninger, gaver, fester, taknemmelighed, mavepine, begejstring… en mundfuld at sluge for børn (og voksne) i alle aldre.

Her får du 3. fortælling om glæder og udfordringer med og for børn i den søde juletid.

I denne fortælling reagerer Karoline lidt uventet på sine julegaver 🙂

Karolines juleaften

Karoline er 3 år, og hun sidder på gulvet i stuen i en fin rød kjole og med nissehue på.

Det er juleaften.

Julemiddagen var lidt svær at komme igennem, også selv om hun på mirakuløs vis fik mandelgaven – som på lige så mirakuløs vis indeholdt en lille bog med bamse og kylling.

Juletræet var helt forunderligt med alle lysene og de fine skinnende guldkugler – og hvor var det sjovt til sidst at danse kædedans igennem hele huset mellem far og morfar og synge “Nu er det jul igen”.

Gaver til Karoline

Men nu er tiden kommet!

Der deles gaver ud.

Der er mange, og på mange af dem står der” Til Karoline”.

Karoline har pakket to gaver ud: en flot hjemmestrikket trøje fra Oldemor, som hun straks måtte passe og tegnegrej fra kusine Henriette.
Nøjjj, Karoline elsker at tegne, så hun går i gang med at pille farverne ud af den besværlige plast- og kartonindpakning.

Imens hun er i gang med det, kommer far med en stor pakke.  Splittet mellem de dejlige farveblyanter og den fine nye pakke tøver Karoline lidt, men så vender hun sig mod den nye gave … kan også godt se på Far, at han forventningsfuldt kikker på hende – han glæder sig vist til at se, hvad der er i den.

Karoline pakker nu den store fine græskarkaret fra filmen om Askepot ud af gavepapiret.

Hvor er den smuk

…og hun har Askepot oppe på værelset, hun skal strakt ind og sidde i kareten.

Men for søren da, hvor er der mange clips og meget tape, der holder den karet på plads i kassen. Karoline må have hjælp af far.
De er helt fordybede i den store opgave, da Mor nu kommer med en gave.

Karolines reaktion

Karoline ser tummelumsk op, griber gaven, hiver lidt af papiret af, stopper så op og siger: “tag den…, tag den…, tage den….”

Familien kikker afventende på hende – nogle når at tænke: Nu er hun da gået julegavebersærk, og åbner ikke engang gaven, før hun be’r om en ny –  inden Karoline afslutter sætningen med øjne så store som tekopper. “Tag den liiiige lidt med ro.”

Hvorefter hun lægger den sidste pakke fra sig og vender sig mod Far, Askepot, karet og saks….

Det var den sidste fortælling i min lille miniserie.

OG moralen er…
At vi som voksne har ansvaret for, hvordan vores børn lærer at forholde sig til det der med gaver… og jul i det hele taget. 

• Og hvis vi kikker godt nok efter/lytter, så fortæller de små os egentlig selv, når vi går over gevind i vores bestræbelser på at give dem en god jul. 
• Og hvis vi TA’R DEN MED RO – mens de er små –  og sætter pris på og deler deres umiddelbare glæde over og indlevelse i den der dejlige gave nr. 1 eller 2.

Ja, så hjælper vi dem til at beholde denne glæde op igennem barndommen.

I stedet for at blive unge mennesker, som lader “det skal byttes bunken” vokse til uudholdelige højder.

Jeg kan hjælpe 

Har du, eller passer du et barn, som opfører sig “irriterende”, “krævende” eller “utaknemmeligt”?

Jeg kan hjælpe – og som regel skal der max. 2 samtaler til, før I oplever, at I er på rette kurs.

Er du mor eller far, finder du eksempler på normalpriser her

Er du dagplejer, finder du eksempler på normalpriser her

Arbejder du i institution, finder du eksempler på normalpriser her

De allerbedste decemberhilsner fra Dorte