billede af forvirret mor

Denne linje fra en børnesang fra min barndom, tjener meget godt som overskrift for den udfordring, som jeg vil fortælle om i denne blogpost.

Som selvstændig pædagogisk konsulent, der lever af at hjælpe andre med at finde nye/andre perspektiver på deres samspil og relationer med børn, kolleger, forældre, samarbejdspartnere, er det nemlig et spørgsmål jeg stiller mig selv.

 

For “hvad er jeg da for en?”

-Hvad skal jeg kalde den hjælp,  jeg leverer?

Er det sparring, supervision, vejledning, feedback, coaching, proceskonsultation…  noget helt syvende – eller noget af det hele?

Kært barn har som bekendt mange navne, og forskellige mennesker lægger forskellig betydning i de enkelte begreber – samtidig med, at de bruges i flæng om – for mig at se – de samme eller i hvert fald overlappende metoder eller tilgange.

Jeg står så med det dilemma, at jeg gerne vil bruge en betegnelse, som folk kender og er trygge ved, samtidig med, at jeg ikke vil give mig selv en titel, som jeg ikke er berettiget til – eller som jeg ikke synes dækker den form for hjælp,som man kan få af mig.

Når jeg tænker over de forskellige udtryk, er de både forskellige og ens. Og betragtet på en tidslinje, er der en tendens til, at de har afløst hinanden som måden at yde hjælp til indsigt og handlekompetence.

 

Coaching?

Således er betegnelsen coaching  nok en af nutidens mest anvendte betegnelser for det, at bidrage til en anden/andres udvikling – fagligt eller personligt. Men for mig er coach en specifik uddannelse – noget man “har papir på at være”.

 

Supervision?

Da jeg var nyudklækket pædagog var begrebet supervision  ”hot”.
I enhver dag- eller døgninstitution med respekt for sig selv praktiserede man kollegial supervision, hvor kolleger ud fra en nærmere beskrevet metodik bistod hinanden i forhold til konkrete udfordringer i arbejdslivet.

Nogle steder modtog man så også (eller i stedet) supervision fra en ekstern konsulent. Selv havde jeg som støttepædagog en tilknyttet supervisor fra PPR.

Så begrebet supervision var/er også i sig selv et udtryk med forskelligt indhold. En ekstern supervisor havde en større eller anden slags viden, end den jeg selv havde – så her var der i høj grad et element af vejledning indbygget.

 

Pædagogisk konsulent

Som tingene er lige nu, har jeg valgt den ”lange” udvej 😊 – forstået på den måde, at jeg i min markedsføring og når jeg ellers præsenterer mig, beskriver mig selv som pædagogisk konsulent, der giver…pædagogisk konsultation.

Læser man den beskrivelse af pædagogik, som findes i Gyldendals store danske Ordbog, er denne betegnelse dækkende for det, jeg beskæftiger mig med – sådan overordnet set:

pædagogik, læren om den teori og praksis, der omhandler mål, midler, sammenhænge og forhindringer i relation til udvikling af værdier, viden og kunnen hos den enkelte.

Som sagt: ret overordnet!

 

At formidle sin tilgang og metodik

Derfor indleder jeg også altid et møde eller et samarbejde med mere konkret at beskrive min tilgang til opgaven og min deraf følgende metodik.

Alt efter opgavens art kan vi måske kalde det sparring, vejledning, supervision, men det vigtige er, at jeg formidler min tilgang og metode fra første kontakt:

  • At vi alle har brug for andres perspektiver ind i vores virke. Ikke fordi andre skal bestemme over eller ændre det, vi gør. Men fordi det/de perspektiv(er), som andre kan føje til vores overvejelser, kan kvalificere de beslutninger, vi tager om kurs og evt. ændringer
  • At jeg ikke er indehaver af den endegyldige sandhed. Sandheden er afhængig af mange ting – ikke mindst af konteksten
  • Men at jeg kan bistå kunden i at få kikket sin praksis efter i sømmene og deraf finde/skabe hans/hendes/deres sandhed – det som fungerer i deres virkelighed med deres vilkår, ressourcer og udfordringer

Som sagt: den lange udvej 😊

 

Gensidig forventningsafstemning som fundament

Men dette dilemma har – som det tit er tilfældet –  en fordel:

På grund af manglen på den helt rigtige titel, som er klokkeklart og eksklusivt dækkende for mine ydelser, går jeg ikke ind i en kontakt eller et samarbejde med en forestilling om, at begge parter lægger den samme betydning i titlen pædagogisk konsulent.

Dermed bliver gensidig forventningsafstemning på det konkrete plan en naturlig del af de indledende øvelser i et samarbejde.

Det forebygger misforståelser på længere sigt –  og det er jo ikke så ringe endda! 😉

 

Hjælp til nyt perspektiv?

Så har du på et tidspunkt brug for hjælp til nyt perspektiv, så ved du nu, hvilken slags hjælp du kan få fra mig 😉

Og du kan få den lige her.

Og hvis du kommer i kontakt med en anden coach, vejleder, supervisor, konsulent, …, så gør dig selv den tjeneste at afstemme forventninger til samarbejdet på forhånd.
I lægger måske ikke det samme i disse begreber!

 

De allerbedste hilsner fra Dorte

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *