Hvad har mit barn gang i?

Flere vinkler på det spørgsmål

En dag ringede Helle til mig for at få hjælp til sit “forhandlerbarn”.

Det kan du læse mere om i en anden blogpost, hvor jeg bl.a. skriver om, hvor vigtigt det er at komme om bag ved adfærden, når et barn fx gerne vil forhandle med sine forældre om alt:  påbud, forbud og anvisninger.

I den her post vil jeg følge op på Helles problem ved at lægge en af to forskellige vinkler ned over, hvad der MULIGVIS kan være på spil “bag galleriet”.

Den anden vinkel kan du læse om her.

De to vinkler er inspireret af to forskellige ”stemmer i debatten”, som jeg har stiftet lidt nærmere bekendtskab med i forbindelse med et projekt om forældresamarbejde.

Men altså:

Her får du den første vinkel – inspireret af et foredrag med Jens Winther.

Jens Winther er  uddannet cand. mag. i samfundsfag og psykologi og arbejder til dagligt som gymnasielærer.
Derudover afholder han kurser og foredrag om børn, unge mennesker og deres forældre. Og det var i den egenskab, at jeg oplevede ham på slap line til et forældremøde i en institution, jeg samarbejder med.

Vinkel nr. 1: Det handler om relationer

Dette perspektiv handler om, hvad pokk.. der er i svang, når ens pode uden den mindste vrøvl gang på gang bare gør, hvad han bliver bedt om i dagtilbuddet?

Altså de sammen ting, som vi har alenlange forhandlinger og tovtrækkerier om derhjemme.

Hvad har lille Sofus gang i?

Hvorfor insisterer han på, at bordskik er en disciplin, der skal og kan forhandles gang på gang herhjemme, mens han uden det mindste kny sidder på sin stol med benene inde under bordet og bærer madkasse, krus og tallerken hen på rullebordet HVER ENESTE DAG henne i dagtilbuddet?

Det korte svar er, at Sofus forhandler med dig, fordi han kan.

Og han kan, fordi du har følelserne i klemme.

Medarbejderne i dagtilbuddet har en generel og erfaringsmæssig viden om børn, og om hvad der er godt for børnene/hvad der støtter deres udvikling bedst.

Derfor møder de barnet mere ”distanceret”.

I dagtilbuddet kan de ikke lide børnene

Ja, den gode Jens Winther udtrykker sig lidt mere bastant.

Han siger, at medarbejderne i dagtilbuddet kan få børnene til at gøre som de bliver bedt om, fordi de ikke kan lide børnene.

En udtalelse der nok kan få en flok forældre til at rette sig op i stolen og spidse ører.

Men det er jo ikke sådan, at de pædagogiske medarbejdere ikke har omsorg for børnene.

Arten af deres relation til børnene, gør imidlertid, at denne omsorg primært er funderet på viden om og interesse for børn.

Forældrene elsker deres barn

Forældreomsorg er derimod primært funderet på kærlighed til ens eget barn.

Og med kærligheden følger nemt et ønske om at gøre barnet glad – i det aktuelle samvær.

Den professionelle omsorg omhandler det, som  gør barnet ”glad i livet” – at støtte barnet i at udvikle kompetencer og evner til at leve godt med andre – og med sig selv.

Som forældre skal vi ikke være professionelle i tilgangen til vores børn.

Men vi ønsker selvfølgelig også, at vores barn bliver glad og kompetent på længere sigt – som voksen  individ/ ven/ ægtefælle/ forælder/ borger!

Vi ta’r den lige én gang til

Derfor kan vi med fordel være bevidste om, hvad der er i spil i den gensidige relation mellem os og vores barn.

For derved kan vi blive i stand til, at ”tage os i det”, når vi enten fristes til at:

• vakle i en beslutning, fordi den bringer barnet frustration og ubehag her og nu

eller

• blive irriterede og vrede, fordi det bringer OS ubehag og frustration her og nu.

– Og så ellers acceptere, at det der med at ”tage den én gang til” er et livsvilkår for forældre.

Derved har vi meget større chancer for at tage den med ro i sind og stemme, så barnet fornemmer, at det er sådan, det er.

En anden vinkel på det

Det der med, hvorfor vi som forældre må ”tage den en gang til” skriver jeg mere om i en anden post

I den får du en vinkel på børns forhandling af vilkår og betingelser med deres forældre, som tager udgangspunkt i barnets hjerne.

Denne vinkel er inspireret af bogen ”Kærlighed er ikke nok” af Sofie Münster

De allerbedste hilsner fra Dorte