baby der græder

DILEMMAET

Du er dagplejer, og det er tirsdag formiddag kl. 9.45. Sofie græder for syvende gang, siden hun kom kl. 8, og selv om du godt kan trøste og aflede hende, bliver hun  ikke rigtigt tilpas. Du  synes, at hun har ændret adfærd.

Det har nu stået på nogle dage, og du tænker, at du skal ha’ snakket med Sofies mor og far om det.

Men i morges så Sofies mor faktisk ud til selv at kunne bryde i gråd, hvis nogen pustede til hende…

Så tankerne drøner rundt i dit hoved i løbet af dagen – alt imens du forsøger at være nærværende, kærlig og inspirerende for alle 5 børn – OG ekstra omsorgsfuld overfor Sofie.

Hvorfor bliver Sofie så nemt ked af det for tiden? Hvad var der med hendes mor? Er det noget her i dagplejen? Er der problemer derhjemme? Hvordan kan du bedst hjælpe? Du føler, at du har brug for at træde tilbage og få et større perspektiv for at hjælpe, som du gerne vil.

HVAD FORTÆLLER  BARNET MED SIN ADFÆRD?

De fleste børn har perioder, hvor de pludseligt eller gradvist ændrer adfærd i mere eller mindre bekymrende retning, og dér er det vigtigt, at vi bevæger os om bag adfærdsændringen og forbi det umiddelbare billede af barnet som pylret, trodsigt, provokerende, dovent – eller hvad vi nu kan komme til at tænke ”i farten”.

Vi skal være nysgerrige på, hvad barnet fortæller os med sin adfærd. Hvad er der i barnets vilkår, relationer eller udvikling, som lige nu giver det udfordringer? Og hvordan kan og skal vi som voksne handle, så vi støtter barnet i at møde disse udfordringer – og dermed understøtter barnets trivsel og livsglæde.

Nogle gange er det heldigvis ikke så svært for en ”professionel omsorgsgiver” at regne ud, hvad en ændret adfærd hos et barn er udtryk for, og du støtter op om barnet uden de store falbelader.

Andre gange (ikke så sjældent) er det imidlertid ikke så klart, hvad budskabet er. Og det hænger jo sammen med forskellige aspekter. Ikke to børn eller to familier er fx ens, og forskellige udfordringer kan give de samme adfærdsmæssige tegn hos børn … eller børn med samme slags udfordringer kan reagere vidt forskelligt på dem.

TRE TRIN TIL TRIVSEL

I de tilfælde, hvor budskabet ikke står så tydeligt frem, kan det det være utroligt hjælpsomt at skille tingene ad i nogle trin:

Observationer
1. Hvad ser, hører, oplever jeg vedrørende barnets adfærd – og evt. forældrenes?
2. Hvad ser, hører, oplever andre (kolleger, konsulent)? – få flere perspektiver ind over

Refleksioner (hypoteser)
1. Hvad giver disse observationer mig/os anledning til at mene og tro om budskabet bag adfærden – hvad fortæller barnet os med sin adfærd? – realitetstjek
2. Hvor bekymret er jeg?

Handling
1. Hvad har jeg gjort indtil nu
– i dagligdagen med børnene
– i samarbejdet med forældrene?
2. Hvad vil jeg fortsætte med at gøre – og evt. gøre mere af?
3. Hvad vil jeg holde op med at gøre?
4. Hvilke nye tiltag vil jeg gøre?
5. Er der evt. brug for at kontakte hjælpeinstanser (talepædagog, læge, sundhedsplejerske, …)?

Ja tak, tænker du måske, det gør man jo ikke ”bare lige”… Og du har helt ret! For der skal tid, plads, systematik – og gerne en sparringspartner – til, for at komme uden om en eventuel ”hjemmeblindhed”, som vi alle bliver ramt af i hverdagens nærhed.

DER ER HJÆLP AT HENTE, hvis du står i et lignende dilemma

Få fx en telefonsparring ved at skrive dig op til mit Nyhedsbrev her. Så kan vi sammen få pillet hul på problematikken og tale om, hvad du kan gøre.

I mit nyhedsbrev får du desuden løbende adgang til tips, tricks, overvejelser og ny viden om tilværelsen med børn. Det dumper ind i din mailboks ca. en gang om måneden, og du kan selvfølgelig til enhver tid framelde dig.

www.dsveistrup.dk kan du læse mere om, hvordan jeg også kan hjælpe dig – eller ring gerne på telefon 9370 0716. Så tager vi en helt uforpligtende snak om dine ønsker og behov.

De allerbedste hilsner fra Dorte

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *