god voksen i samspil med barn

Et spørgsmål til eftertanke

… og titlen på et foredrag med familierådgiver og forfatter Ole Flemming Pedersen, som jeg oplevede som ung pædagog.

Efter foredraget gik mine kolleger og jeg med badges på tøjet og hængte plakater på opslagstavlen, hvor der stod:

Har du talt med dit barn i dag?

Ole Flemmings foredrag gik nemlig lige ind hos mig og hos alle andre.

Bl.a. fordi han praktiserede, hvad han prædikede, når han lavede sine foredrag. Han talte med os.

JO, Ole Flemmeing havde et vigtigt budskab til os.

Men han vidste godt, at hvis han ikke leverede det med anerkendelse, solidaritet, lydhørhed og humor, ville det i bedste fald gå hen over hovedet på os – og i værste fald, støde os bort.

Overskriften har fulgt mig lige siden

…og dens budskab er blevet nuanceret og uddybet for mig gennem egne erfaringer, kurser og læsning, så jeg i dag ikke har en helt klar erindring om, hvad Ole Flemmings helt konkrete budskab med overskriften var dengang😊

Og for mig er spørgsmålet stadig højaktuelt at stille – til forældre og professionelle – og om muligt endnu mere vigtigt i dag:

Hvis vi vil noget med og for vores børn, skal vi tale med dem:

  • være tilgængelige, åbne, nysgerrige overfor barnet og dets oplevelse af samværet, situationen, livet
  • Og vi skal være indstillet på at inddrage barnets perspektiv som en ligeværdig del af samvær, planlægning og struktur.

Men som voksne kommer vi alt for nemt til at tale til vores børn og ikke med dem.

Det kan hænge sammen med mange ting: samfundets læringsdagsorden (som nogle gange forvilder sig til udelukkende at være en undervisningsdagsorden), Pisatests,  opdragelsesidealer og meget mere, som vi kan vende tilbage til en anden gang.

Lige nu vil jeg fokusere på VIRKNINGEN:

Forskellen på at tale til og at tale med

Når jeg taler til en anden, er jeg ude i envejskommunikation, som tager udgangspunkt i min dagsorden for samværet og/eller for den person, jeg taler til.

Der er fokus på MINE oplevelser af situationen, baggrunden herfor og MINE ønsker for resultatet heraf.

 

Når vi taler med hinanden, går kommunikationen begge veje: vi er nysgerrige på hinandens perspektiv, intentioner og ønsker som vigtige faktorer, der har betydning for en bestemt adfærd. Og vi inddrager begges perspektiv, intentioner og adfærd som grundlag for samspil, stemning og trivsel.

 

Ligeværdige – ikke ligestillede

I relationen mellem børn og voksne er vi ikke ligestillede. Vi voksne er større, stærkere, klogere, mere erfarne.

Derfor har den voksne ”definitionsmagten”:

– magten til at sætte dagsordenen og bestemme relationens og samspillets ”form og farve”. Og det giver god mening – det er sådan, det skal være.

 

Men med magten følger ansvaret!

-Ansvaret for kvaliteten af barn/voksen relationen – for at begge parter i relationen og samspillet er lige betydningsfulde, lige meget værd:  ligeværdige!

  • Kun hvis vi som voksne tager det ansvar alvorligt og evner – i øjeblikket – at flytte opmærksomheden væk fra, hvad barnets adfærd gør ved mig, til hvad der er barnets budskab og ønske bag adfærden.
  • Kun hvis vi er oprigtigt nysgerrige på, hvad barnet fortæller med sin adfærd

kan vi tyde barnets dagsorden og hjælpe det.

 

Perspektivskifte i Bøgelunden

Disse betragtninger lå til grund for et vejledningsforløb, som jeg havde med en daginstitution for nogle år siden.

Læs med på min næste blogpost, hvor jeg fortæller om Daginstitutionen Bøgelundens udfordringer, og om hvordan vi arbejdede med at skifte perspektiv fra personalets oplevelse til barnets budskab.

De allerbedste hilsner fra Dorte

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *