forældresamarbejde kan være et puslespil

Forældresamarbejde – et emne i fokus

I kommunerne og blandt politikere er der stort fokus på forældresamarbejde: Det samarbejde, der foregår i større eller mindre grad mellem børns forældre og dagtilbud.

Og hvorfor nu det?

Som pædagog eller dagplejer tænker du måske:  Er det min opgave at beskæftige mig med, hvordan forældrene er forældre?

Og er du ”forælder”, tænker du måske: pædagogerne eller dagplejeren skal ikke blande sig i vores privatliv, det kommer ikke dem ved!

 

At forene barnets to verdener

Det, som forskning på området viser, er imidlertid, at de to ”verdener” i allerhøjeste grad kommer hinanden ved! Og…

  • Jo mere du kan lære om den del af barnets verden, som du ikke er en del af, jo bedre er det for barnet
  • Jo større åbenhed og tillid der er imellem forældre og dagtilbud, jo større er mulighederne for at forstå barnet og sammen arbejde for dets trivsel, udvikling og læring – her og nu og op gennem livet.

Ja helt konkret har undersøgelser vist, at jo bedre samarbejdet er mellem forældre og dagtilbud, jo gladere er barnet for at komme i sit dagtilbud – noget vi alle sammen gerne vil have.

For er der noget bedre for en far eller mor end at forlade sit barn til en ”arbejdsdag” i dagplejen eller institutionen med et glad smil på nethinden og den der mavefornemmelse af, at ens barn er glad, tryg og tilpas?

 

Når samarbejdet bliver svært

Nogle gange kan samarbejdet mellem forældre og professionelle imidlertid bare give udfordringer.

  • I mødet mellem de to parter kan der ske det, at kemien af den ene eller anden grund ikke er verdens bedste – uden at man nødvendigvis kan pege på, hvorfor.
  • Der kan også opstå uenighed undervejs, og en sådan uenighed kan gøre ondt i forældrehjertet af så mange grunde (læs fx min post om Marianne)
  • Eller måske har I som forældre og professionelle vidt forskellige livs- og menneskesyn, som kan gøre det svært at acceptere og forstå hinandens valg…

Alt sammen omstændigheder som kan spænde ben for det gode, åbne og tillidsfulde samarbejde.

Og hvad gør man så?

 

Dømt ude eller inde

Tager vi et kik ind i hjernen kan det ses, at den reagerer forskelligt på andre mennesker – alt efter om vi har ”dømt dem ude eller inde”

Så hvis jeg fx som mor eller far skal have samarbejde med en pædagog eller dagplejer, hvis adfærd jeg af den ene eller anden grund har svært ved at forstå, møde og anerkende, sker der ifølge hjerneforskningen det, at min hjerne stempler ham/hende ude?

Og hvis jeg skal lytte til en person, som jeg har stemplet ude, går det ud over ”lydkvaliteten”. Min hjerne bearbejder næsten ikke det, som den anden siger. Jeg får ”persille i ørerne”

Omvendt hvis man betragter min hjerne, mens jeg lytter til en, som jeg har stemplet inde:
Nu vil man se, at de samme centre i min hjerne som i den andens hjerne, lyser op, når han eller hun taler: der er ingen ”persille i ørerne” der.

 

Gør hjernen til medspiller         

Men er det så håbløst, hvis jeg først – af en eller anden grund – er blevet stemplet ude, eller hvis jeg selv har stemplet en anden ude?

Nej heldigvis!
Når vi kommer til at stemple hinanden ude i et samarbejde, gælder det om at flytte fokus hen på det mål, som kan engagere begge parter.
At begge er optaget og engageret af at arbejde for et fælles mål, er nemlig det, der skal til for at opbløde en ude-stempling.

 

Forældres og professionelles fælles mission

Og hvad har forældre og professionelle til fælles?

Barnets trivsel, udvikling og læring!

Hvis vi holder fokus på, at det er det, som hele samarbejdet drejer sig om – og at begge parter med deres adfærd gør deres allerbedste i denne fælles missions tjeneste, så har vi et fundament at samarbejde ud fra.

  • Så hvis du som far eller mor har svært ved at forstå det, som dit barns dagplejer eller pædagog siger og gør, så mind dig selv om, at hun eller han har dit barns trivsel for øje og gør sit allerbedste for at sikre den
  • Og har du som dagplejer eller pædagog svært ved at forstå det, som barnets forældre siger og gør, så mind dig selv om, at alle forældre elsker deres børn, og at de gør deres allerbedste for at omsætte denne kærlighed til barnets bedste.

Ud fra denne grundpræmis opstår muligheden for at skabe et samspil, hvor I supplerer hinanden i stedet for et modspil, hvor det handler om at afgøre, hvem der gør det rigtige.

 

Rigtig god fornøjelse med samarbejdet!

Og husk: Jeg vil gerne hjælpe, du finder mine kontaktoplysninger her

De allerbedste hilsner fra Dorte

 

 

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *