Følelsen af ikke at slå til – kender du den?
Det gør jeg!
Jeg vil fortælle dig om en tid i mit liv, hvor jeg ikke havde noget overskud at dele ud af
- Til de børn, jeg skulle gøre en forskel for
- Til mine kolleger
- Eller til min egen familie.
Det her er ikke fortællingen om, hvor synd det var for mig!
Men det ER historien om at nå bunden.
Der hvor rådvildhed, overvældelse, handlingslammelse, selvbebrejdelser osv. fylder det meste.
Og – endnu vigtigere – om at komme op igen – og om at få hjælp på vejen.
Hjælp og redskaber til at gå fra udmattelse, vrede og selvbebrejdelser til indsigt, overblik, samhørighed og handlekraft.
Redskaber, som jeg i dag brænder for at dele med dig – som hjælp til din hverdag sammen med de børn, du har i din varetægt.
Den dag ramte jeg bunden
På et tidspunkt var jeg ansat som pædagog i en daginstitution.
I personalegruppen havde vi de bedste intentioner om trivsel, udvikling og læring til børnene – gennem nærvær, anerkendelse, inklusion, gode relationer osv.
Alt sammen på et overordnet visionsniveau.
Men lad mig fortælle dig om den dag, det blev klart for mig, at der kan være uendeligt langt fra visioner til hverdag.
Men også den dag, som jeg i dag ser som startskuddet til min rejse hen imod trivsel, overblik og handlekraft til at hjælpe mig selv og andre.
Jeg grublede dag og nat
Forud for den konkrete dag, havde jeg gennem længere tid haft en tiltagende følelse af
- ikke at slå til i hverdagen
- ikke at nå rundt om det enkelte barn og hele børnegruppen
- ikke at være i stand til at efterleve vores visioner
- og af ikke at blive anerkendt for min indsats for at leve op til vores intentioner om at være nærværende i forhold til børnene: til stede i vores aktiviteter og i relationen/samspillet med det enkelte barn.
Og jeg brugte flere og flere halve nætter på at forsøge at gruble løsninger frem og planlægge, hvordan jeg kunne undgå de pressede situationer og dermed de udmattende følelser af magtesløshed, vrede og selvbebrejdelser.
Det hele brændte sammen
I personalegruppen havde vi fordelt børnene i grupper, så de nye 3-årige startede deres børnehaveliv i en gruppe med færre børn og bedre voksennormering – med fokus på tryghed og ressourcer til ”at lære at gå i børnehave”.
Der skulle være hjælp og ro til frokost, bleskift med nærvær og relationsdannelse og rolig og nærværende putterutiner for dem, der skulle have middagslur i kælderen.
I denne gruppe var vi i dag 2 medarbejdere til de 10 børn på 3 år.
En anden gruppe var på tur ud af huset, og i den tredje gruppe skulle personalet have møde fra kl. 12, hvor vi andre så skulle tage os af alle børnene.
Vi var IKKE klar kl. 12, da min kollega fra den tredje gruppe stak hovedet ind: nu havde de hjulpet deres børn i tøjet, og de sad klar i garderoben til at komme ud sammen med vores børn.
Vi var SLET ikke klar!
Der skulle ryddes op efter frokosten, der skulle skiftes bleer og puttes med ro og tilstedeværelse (som vi alle ønskede), og de af vores børn, der skulle på legepladsen, skulle have rolig og kærlig guidning og hjælp med overtøjet.
Men hvis en af os ikke gik på legepladsen nu, skulle de allerede overtøjsklædte børn fra den tredje gruppe sidde passive og svedende og vente.
Det var ikke en gangbar løsning, så min kollega i min egen gruppe skyndte sig i overtøjet og gik ud, så børnene kunne komme ud og lege.
Tilbage stod jeg: jeg skulle skifte ble på 3 børn, gøre 5 børn klar til middagslur, hjælpe 5 børn med overtøjet og rydde op efter frokost på stuen.
Jeg havde skældt ud
En halv time efter sank jeg sammen på en træstamme på legepladsen med en følelsen af i den grad ikke at slå til: af stor frustration og selvbebrejdelse.
Jeg havde ikke været rolig og tilstedeværende for de børn, som jeg havde hjulpet med forskellige ting. Derimod havde jeg skældt ud, ”hældt børnene i tøjet” uden at give dem lejlighed til selv at øve sig, skiftet bleer på samlebånd.
Samtidig holdt jeg øje med de 5 børn, som ventede på at blive puttet.
…Og som havde en fest med puslespillene på den stue, hvor børn og voksne var på tur.
På min egen stue stod stadigvæk krus, tallerkner og mælk. Og krummerne flød på borde og gulv.
Jeg var SÅ vred
- på mine kolleger, som skulle holde møde: de kunne vel se, at det ikke kunne gå at holde fast i deres møde.
- På mine kolleger i den gruppe, som var på tur: de kunne godt have planlagt at være hjemme kl. 12, så jeg ikke skulle stå med det hele!!
- Og på mig selv – over at være vred, over ikke at have magtet det – igen.
Jeg havde så meget kvalme, at jeg bare kunne sidde der, lidt sammenkrummet og ubevægelig – og kæmpe hårdt mod de tårer, som lurede lige indenfor øjenlågene.
Det tog 1 år af mit liv
En uge senere sygemeldte jeg mig med stress.
Og der skulle gå over 1 år, før jeg følte mig nogenlunde ok igen – og yderligere 2 år med coaching og ny uddannelse, før jeg igen var på jobmarkedet.
I løbet af den tid fik jeg efterhånden indsigt i og forståelse af:
- hvilke omstændigheder, der havde været medvirkende til min sygemelding
- hvilke forskellige perspektiver der kunne være på dem
- viden og redskaber til, hvordan man kan arbejde med den slags udfordringer
og dermed, hvad jeg fremover skulle være opmærksom på og hvilke handlemuligheder, jeg havde.
Hvad kan jeg bruge det til?
… spørger du måske nu.
Skal jeg så være stresssygemeldt – eller på randen af det – for, at Dortes hjælp er relevant for mig?
NEJ, det skal du netop ikke!
Som pædagogisk konsulent hjælper jeg dig og dine kolleger med at skabe det overblik og den indsigt, som hjælper dig/jer til ikke at komme i den samme situation, som jeg var i.
Det, som jeg lærte på den hårde måde:
- At visioner modsat hensigten kan være ødelæggende, hvis vi ikke har operationaliseret vejen mod dem ind i den hverdagspraktik som er … hverdagen …
Også visioner vedrørende måden, vi samarbejder om opgaverne på - Hvor vigtigt det er at skabe rum for og prioritere refleksion og evaluering løbende, hvis man skal have overskud til at leve op til visionen om tilstedeværelse og spontanitet sammen med børnene
- At et sådant rum ikke opstår af sig selv som følge af hensigten, men kræver konkrete aftaler og en vis struktur, systematik, planlægning …
… ønsker jeg af hele mit hjete, at du skal have glæde af!
Min Mission
Det er på baggrund af den indsigt, at jeg – der, for nogle år siden – bestemte mig for, at min mission fremover skulle være at hjælpe så mange som muligt med disse redskaber til at skabe sammenhæng mellem vision og hverdag.
Med at skabe en hverdag, hvor du oplever følelsen af at slå til og af handlekraft.
-På grundlag af en erkendt og tilrettelagt sammenhæng mellem det, du vil og det, du gør – i samspil med dit barn eller dine børn, og med dem, du samarbejder med om trivsel, udvikling og læring til børn og voksne.
Sådan kan jeg hjælpe dig
- Som din sparringspartner med et ærligt og kærligt blik ind i din verden sammen med børn og forældre med de glæder og udfordringer, som du oplever her -som dagplejer, pædagogisk medarbejder eller leder
- Med min egen refleksionsmodel til at skabe indsigt, overblik og handlekraft på grundlag af en fælles indsigt på det helt konkrete hverdagsplan – Se modellen her
- Som foredragsholder om emner, som er aktuelle for dig og dine kolleger og/eller forældrene i jeres omsorg for og samarbejde om børn
SE eksempel på foredrag her - Som udvikler, oplægsholder og procesleder af kompetenceudviklingsprojekter om de emner, som er centrale for netop din/jeres faglighed og hverdag i dit dagtilbud.
SÅ hvad med dig?
Har du en hverdag, hvor du har ansvaret for børns trivsel, udvikling og læring?
Kan du genkende en eller flere af de følelser, jeg oplevede?
Og ønsker du oplevelsen af at slå til i den hverdag?
Så lad mig hjælpe dig til øget hverdagstrivsel for dig og børnene gennem nyt overblik og overskud.
Du kan skrive eller ringe til mig. Så aftaler vi et møde, hvor vi sammen skaber afklaring over dine udfordringer og muligheder.
Find min mailadresse og mit telefonnummer her.
De aller bedste hilsner fra Dorte
PS: Vil du vide mere?
Blogindlæg om at få andre perspektiver i spil i forhold til dine opgaver og udfordringer her
Blogindlæg om at skabe overblik og indsigt gennem systematik her
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!