Børn og mad, kræsne børn, beskeden bag adfærden

Mit barn er kræsent

Et emne, som rigtigt tit har været på dagsordenen i mit arbejdsliv som pædagog og som pædagogisk konsulent, er: BØRN OG MAD!

Jeg har talt med rigtig mange forældre, som mente, at deres barn burde spise mere – eller som oplevede, at deres barn var ”kræsent”.

Bemærkninger som,” Han vil kun spise pastaskruer med ketchup” eller ”Det eneste kød, mit barn vil sætte tænderne i, er fiskefrikadeller”, går igen.

Giv os et ”quick fix”

For rigtig mange forældre er deres barns indtag af mad– eller mangel på samme – noget af det mest frustrerende og bekymrende, og de håber sådan på, at jeg kan give dem et ”quick fix” på problemet.

Men der er desværre ikke altid noget quick fix.

Bag enhver klage er der et ønske

Når barnet siger nej til mad, er det nemlig ofte for at fortæller os om noget andet, som det ønsker sig at få/opnå – som det har brug for for at trives og udvikle sig.

Det er ikke altid så enkelt at gennemskue, hvad dette er, men før vi kender budskabet bag barnets adfærd, kan vi ikke reagere hensigtsmæssigt på den.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke straks kan give ”et godt råd”. For en ting er generelt gældende i forhold til denne problematik, og det er:

TAG DEN MED RO!

Med mindre dit barn virker slapt/træt og uinteresseret og/eller er decideret mager!

Børn dør ikke af sult i Danmark.

At finde sin indre detektiv

Imens du tager den med ro, skal du i gang med lidt detektivarbejde.

Der kan nemlig være rigtig mange grunde til, at dit barn lægger kniv og gaffel fra sig, og nogle af dem har som sagt slet ikke noget med maden og dens smag at gøre.

Det lille barn er overordnet set den magtesløse i relationen til sine voksne.

Men barnet får hurtigt nogle erfaringer med, hvad der med stor sandsynlighed fanger dets forældres opmærksomhed – fordi barnet lige præcis på det område har magten.

Og et af disse områder er maden.

Vi kan lave den, servere den og presse på med den. Men i den sidste ende er det barnet, som bestemmer, hvad det vil putte/ha puttet i munden.

Så maden kan være et redskab for barnet til at fortælle os noget, og vi har så den spændende opgave at finde ud af, hvad det er, barnet har på hjertet.

Observation, refleksion, handling

Her kan du med fordel bruge strukturen fra TRIVSELSPILEN, ( som er et refleksions og – handleværktøj, jeg har udviklet):

Observer:
- Kik på dit barn og dets generelle velbefindende og aktivitetsniveau
- Kik på dit barns omgivelser/miljø – herunder søskende, dagtilbud, dig selv, din partner….jeres måltider.
- Kik på barnets adfærd og samspil i forskellige omgivelser/i forskellige situationer med forskellige mennesker
Reflekter
- Hvad – i mit barns velbefindende og adfærd i øvrigt – kan give mig ledetråde til, hvad han/hun fortæller mig om sin trivsel, når han/hun ikke vil spise?
- Hvad – i omgivelserne og de livsvilkår, som mit barn har lige nu – giver mig ledetråde til, hvad der ligger bag et nej tak til mad?
Handl
- På baggrund af mine (og evt. barnets anden forælders/andre nære voksnes) observationer og refleksioner tænker vi, at hun måske fortæller os: fx
  - at hun er mest sulten om morgenen
  - At hun er for træt til aftensmadstid
  - At hun keder sig under måltidet, fordi vi taler med hinanden
  - At hun er anspændt fordi vi er så obs. På, hvad og hvor meget hun spiser
  - At hun oplever konkrete udfordringer i sit liv, som hun har brug for hjælp til
  - …
- Derfor vil vi nu: fx
  - Lægge fokus på, at hun får god og sund mad om morgenen – og så være lidt ligeglade med, hvad hun spiser til aftensmad
  - Spise aftensmad en time tidligere
  - Give hende opmærksomhed ift. det, som hun er optaget af og ikke ift. hende tallerken
  - Vi agerer i forhold til de aktuelle udfordringer
Følg op/evaluer
- Vi gør det fx de næste 2 uger og taler så sammen/reflekterer over det igen