3 hjælpsomme spørgsmål, når dit barn siger NEJ til alt

Hvad skal jeg gøre? mit barn siger NEJ til alt!

Det spørgsmål stillede Marianne mig i sidste uge – i en Messenger besked 😊

Vi havde skrevet sammen om noget helt andet, da hendes frustration åbenbart tog over, så dette ret store spørgsmål kom i et medie, som lægger op til forholdsvis enkel kommunikation.

Et enkelt spørgsmål om et kompliceret problem

Og jeg svarede hende da også, at det ikke var helt nemt liiige at skippe et svar på det spørgsmål afsted over Messenger.

For der kan jo være mange grunde til, at Marianne oplever, at hendes barn lige nu ”siger nej til alt” – og jeg skulle kende noget mere til datteren og deres hverdag som familie for at kunne pejle mig ind på, hvad der ligger til grund for den oplevelse.

3 spørgsmål til at blive klogere af

Men det, jeg KUNNE gøre over Messenger, var at forslå Marianne og hendes mand at stille sig selv og hinanden nogle spørgsmål og forholde sig lidt nysgerrigt til deres egen dagligdag, eventuelle ændringer i den og til deres egen rolle i samspillet og relationen med datteren.

Du får 3 af spørgsmålene her:

1) Hvad siger jeg /vi selv?

Siger vi selv meget nej?

Eller spurgt på en anden måde:

Er vi tydelige i vores NEJ og utydelige i vores JA?

Når det kommer til børneopdragelse, tales der jævnligt om behovet for, at forældre og andre nære voksne er TYDELIGE i kommunikationen til børnene.
– At børnene kun kan overholde vores grænser, hvis de tydeligt kan se dem.

Men nogle gange kan vi komme til at overse, at der nødvendigvis må være en balance. Det er ikke nok at være tydelig i sit NEJ, vi skal også være tydelige i vores JA.

Ellers kan barnet komme til at se sig selv i en verden bestående af NEJ’er
– OGSÅ selv om Mor og FAR er kærlige og rummelige forældre, som gerne vil give deres børn plads og relevant medbestemmelse.

”Ja-delen” er de måske bare ikke så tydelige omkring – det sker ligesom bare…

Så hvis barnet oplever, at der bliver sagt meget og tydeligt NEJ, kan det selv komme til at gøre det samme.

Både fordi det bruger sine forældre som rollemodeller for acceptabel adfærd og kommunikation og for at forsvare sin egen integritet
– man kan sige, at ved at barnet siger NEJ, skaber det sig et rum for JA.

Det bringer mig videre til det næste spørgsmål, som Marianne og hendes mand kunne stille sig selv og hinanden:

2) Hvad siger vores barn egentlig NEJ til?

• Helt konkret:
  I hvilke situationer siger vores datter NEJ, og i hvilke situationer siger hun ved nærmere eftersyn ikke nej…men måske endda et utydeligt ja?Siger hun egentlig slet ikke nej hele tiden? Er hun – i lighed med mor og far, måske – blot meget tydeligere i sit NEJ end i sit ja?

• Men spørgsmålet kan også dække over noget lidt mere kompliceret,
  – og det er her, at Marianne og hendes mand med fordel kan se lidt på, om der er sket nogle ændringer i deres eller datterens liv/hverdag  🤔Fordi det måske kan afsløre, at datteren dybest set siger nej til noget helt andet, større og mere diffust, end at hun ikke vil spise, sove, gå tur, rydde op.

  Situationen lige nu  – i Danmark og resten af verden

  Den sidste måned har hverdagen for mange børn været hjemmekarantæne sammen med forældrene … som i mange tilfælde har skullet arbejde hjemmefra eller pludselig har stået uden job.

  Nu er vi så gået i gang med en delvis åbning af samfundet, hvor de mindste børn som de første skal afsted i dagtilbud og skole. Men til en helt anderledes hverdag med et hav af restriktioner, som er svære om ikke umulige at forstå og efterleve for både børn og voksne.

  Hvordan kan det virke andet end voldsomt, uforståeligt og utrygt for et lille barn?

   

  SÅ: et kvalificeret gæt ift. hvorfor Mariannes – og mange andres – børn kan opleves at sige NEJ TIL ALT lige nu, kunne være, at de dybest set siger:

  NEJ til Coronakrisen!

  NEJ  til en trist og bekymret mor!

  NEJ til en stresset far!

  NEJ  til at få nej til at lege med sine venner! og

  NEJ til at få nej til at kramme bedstemor og bedstefar!

   

  Og kan vi fortænke dem i det?

  Alle disse bekymringer er jo selv for os voksne utroligt svære at gennemskue, forholde os til og tage ind.

  … Og alle de vrede kommentarer på de sociale medier.
  Mon ikke også en del af dem er udtryk for de voksnes NEJ til Coronakrisen?

  At komme bag om det konkrete NEJ

  Men Coronakrisen er blot et – desværre meget aktuelt –  eksempel på store og diffuse problemer for et barn.

  Det kunne være andre ting i barnets liv: skilsmisse, Bedstes sygdom, storebrors handicap, utryghed i skolen:

  Elementer i barnets liv, som det har svært ved at forstå og overskue, og som barnet indirekte siger nej til, ved at sige nej til at spise aftensmad osv.

  Og det, jeg inviterede Marianne og hendes mand til, var at se bag om de konkrete NEJ’er og derved måske få øje på et mere abstrakt og kompliceret nej fra deres lille pige.

3) Er vores datter i gang med at ”strække navlestrengen lidt”?

– Det 3. spørgsmål, som Marianne og hendes mand kunne stille sig selv og hinanden.

Et barns fornemste opgave i livet er jo – med hjælp fra de nære voksne – gradvist at frigøre sig fra sine forældre for ad åre at blive i stand til at stå på egne selvværdige og livskompetente ben, om man så må sige 😊.

Og den udvikling sker sjældent helt uden ”sværdslag” – og en del sigen Nej:

For hvordan skal dit lille barn få en stigende oplevelse af at kunne, ville og skulle selv, hvis det ikke jævnligt op igennem barndommen afprøver rammerne – nogle gange temmelig håndfast 😉 – med henblik på at udvide dem?

Og så kan vi slutte en slags cirkel med at sige:

Når Mariannes lille pige “pludselig” siger NEJ til alt, så siger hun måske til Far og Mor, at det er på tide, at de tager hendes rammer op til revision – og undersøger, om de måske skulle betynde at sige JA til nogle ting, som de hidtil har sagt NEJ til.

Spørgsmål: brugbare for dig?

Måske har Marianne og hendes mand brug for at stille nogle flere og andre spørgsmål for at løse deres konkrete problem  🤔

Men nysgerrighed og spørgsmål skal der som regel til 😊

• Og hvis du kan genkende Mariannes oplevelse af et –  i perioder –  NEJ-sigende barn, skulle du måske også stille dig selv de 3 spørgsmål.

• Hvis du har lyst til at læse mere om gevinsten ved at stille spørgsmål, så kan du læse med her

• Har du lyst til at læse mere om, hvad der er kan være i spil, når vores børn giver sig til at udfordre deres voksnes overautoritet, så læs med om Helles forhandler barn her, her og her.

• Du kan også få min hjælp til at få stillet lige præcis de spørsmål, som løser dit problem. Du er meget velkommen til at kontakte mig for en helt uforpligtende snak om, hvad du har brug for.

De allerbedste hilsner fra Dorte